Franske skodder: typer, dele og hvad de hedder
Når man taler skodder med en fransk håndværker eller læser et tilbud, dukker der en del ord op. Her er en lille guide til de mest almindelige typer og dele.
De mest almindelige typer
- Volets battants er de klassiske sidehængte skodder, der åbnes udad mod facaden. Det er den type, de fleste forestiller sig, når de tænker på franske huse.
- Volets à barres er skodder af lodrette brædder, der holdes sammen af to eller tre tværribber på indersiden.
- Volets à barres et écharpe har desuden en skrå ribbe mellem tværribberne, så der dannes et Z. Den skrå ribbe forhindrer skodden i at hænge.
- Volets persiennés har skråtstillede lameller, ligesom en persienne. De lukker luft og lidt lys ind, selv når skodden er lukket.
- Volets pliants er foldeskodder, der foldes sammen og ligger i vindueslysningen, når de er åbne.
- Volets roulants er rullejalousier. De er almindelige på nyere huse, men erstatter ofte gamle træskodder, og så forsvinder meget af husets karakter.
Delene på en skodde
- Pentures er de lange smedede bånd, der skrues eller sømmes fast på skodden.
- Gonds er tappene i muren, som båndene hænger på.
- Arrêts de volet holder skodden åben mod facaden. En klassisk variant er formet som et lille hoved og kaldes tête de bergère, hyrdepigens hoved.
- Espagnolette er den lange stang med håndtag, der låser skodderne, når de er lukket.
Kiler, en detalje på gamle skodder
På nogle gamle skodder går trækiler tværs igennem alle brædderne, ofte i par, der drives ind fra hver sin side. De låser brædderne sammen og holder skodden plan, og de kan strammes igen, hvis træet tørrer. Når jeg bygger nye skodder efter gamle forbilleder, bevarer jeg den detalje.
Hvorfor det betyder noget
Ved du, hvad dine skodder hedder, er det nemmere at forstå et tilbud, sammenligne muligheder og sikre, at nye skodder bliver som de gamle. Vil du have hjælp til at vurdere dine? Send tre billeder, så får du en omtrentlig pris.
Hvad vil dine skodder koste?
Send tre billeder, så får du en omtrentlig pris, uden at vi behøver at komme ud først.
Få en omtrentlig pris